Du har sikkert ofte hørt at "fedt ikke bare er fedt". Fedt er nødvendigt for kroppen - men ikke svinefedt og fritureolie! Det samme gælder kulhydrater; det er ikke lige meget om du spiser sukker eller grøntsager! Og det samme gælder naturligvis proteiner! Det er ikke alle proteiner der er lige gode til muskelopbygning! Du får langt mere udbytte af din træning ved at indtage ordentlige proteiner, der ikke er sendt til salg før de overhovedet er nået igennem fremstillings-processen. Mange proteinprodukter er forklædte 3. sorteringsproteiner med et "kvalitets"-klistermærke på.
"Kvalitet" og "Billig" hænger ikke sammen - heller ikke i år 2008!
Varedeklarationen fortæller os ingenting om varens optagelsesgrad i kroppen, eller hvor høj kvaliteten er. Indholdsdeklarationen fortæller os udelukkende fordelingen mellem protein, kulhydrat og fedt. Ud fra den fordeling kan vi så bestemme om produktet egner sig til muskelopbygning eller vægttab etc. Forbrugeren har umiddelbart ingen forudsætninger for at bedømme produktets kvalitet, og dermed også optagelsesgraden. Derfor kan det være svært at forstå at der er forskel på proteintilskud, også selvom etiketten fortæller at der er 90g protein pr. 100 gram produkt.
1. Valg af råvare
Råvaren til kosttilskud kan både komme fra en naturlig kilde eller være syntetisk fremstillet. Ved protein kunne den naturlige kilde f.eks. være mælk eller soja, men det er ikke ligegyldig hvilke af de to nævnte kilder man vælger. Resultatet bliver nemlig to forskellige produkter, med hver deres egenskaber. Vitamin E kan fremstilles syntetisk, men vil man have det bedste produkt skal man finde en naturlig vitamin E kilde, da den giver en større optagelse. Priserne på råvarerne afhænger af kvaliteten, og det kommer produktet selvfølgelig også til.
2. Kvaliteten på råvarerne
Når man har valgt den rigtige type råvare, kan der være meget stor forskel i kvaliteten af den, f.eks. kan der være stor forskel på mælkeprotein fra to forskellige leverandører. En tomat i supermarkedet kan også både være blød og smagsløs eller fast og fuld af smag. Enkelte mærker har udviklet et kvalitetssystem, der sørger for at både kvaliteten og valget af råvare passer til den pågældende vare. Produktet er altså sammensat, så idrætsudøveren får de bedste resultater.
3. Bearbejdning af råvare
Bearbejdning af råvare kan gøres på mange forskellige måder, hvor af nogle er temmelig omkostningsrige. Bearbejdning er også en vigtig faktor, der påvirker kvaliteten af det færdige produkt. Man kan f.eks. spalte og microfiltrere protein. Kulhydrater sammensat af glukosepolymerer optages bedre end simple sukkerarter som har et højt glykemisk indeks. E-vitamin kan ekstraheres til flere forskellige tokoferoler afhængig af hvor avanceret udstyr man har. Zink chelateret til zinkglukonat optages meget bedre end uorganisk zink som f.eks. zinksulfat. Forarbejdet krom(III) bundet til piccolinat er meget bedre end almindelig krom gær. Den enkelte bearbejdningsproces kan endda udføres i forskellige kvaliteter f.eks. kan to microfiltrerede proteiner have vidt forskellige muskelopbyggende egenskaber.
4. Sammensætning
Balancen mellem de bearbejdede næringsstoffer (f.eks. aminosyrer, kulhydrater, vitaminer og mineraler) er sidste trin i fremstillingen. For at produktet bliver det bedste brændstof til kroppen, er det vigtigt at alle næringsstoffer findes i de rigtige mængder og form. Er dette tilfældet kan man opnå en synergetisk effekt, som betyder at to stoffer har i fællesskab større effekt end de har hver for sig. Denne sammensætning er meget kompliceret. En forkert type protein eller mangel af et mineral kan f.eks. nedsætte eller ødelægge produktets funktion.
Dårlige produkter indeholder ofte kun de billige vitaminer (B , C) og mineraler (f.eks. uchelateret jern). De dyre vitaminer (D, E) og mineraler (bl.a. krom bundet til picolinat) findes kun i ringe mængde. Desuden indeholder dårlige produkter ofte affaldsstoffer fra nogle af bearbejdningen. Nogle af disse stoffer kan bremse optagelsen af næringsstofferne.
Det kræver store kundskaber at sammensætte et kosttilskud, hvis forbrugeren skal have den maksimale effekt af produktet.
Med kosttilskud er mængden af f.eks. protein ikke altafgørende men derimod kvaliteten og sammensætningen af kosttilskuddet. Derfor kan det godt betale sig at give lidt mere for et meget bedre produkt.
En Trabant er måske billigere, men til gengæld må man nøjes med at komme meget senere i mål, samt en nedsat køreglæde og nydelse ved rejsen (for ikke at nævne udgifter til reparationer). Du kommer ikke i mål ved at tænke kortsigtet.
Forskellen ved dyre og billige proteiner kan både ses og mærkes. Prøv selv. Det bedste protein der findes på marked til dato er Johnny Reb protein shot. Det er ren protein uden alt det overflødige. Sammenlign det med discount-proteiner, fx ved at teste Johnny Reb i en måned og derefter det billige i en måned. Derefter kan du gøre op med dig selv hvad du gerne vil fylde din krop med.
1 kommentar:
fantastisk info:)
Send en kommentar