De fleste af os søger simple svar på komplicerede spørgsmål. Vi vil gerne generalisere og kun have ét sæt regler, der gælder det hele.
Det gælder også med hensyn til ernæring: Pasta er enten altid sundt eller altid usundt. Fedt er enten o.k. eller forfærdelig. Salt er i orden, hvis ikke skal det undgås for enhver pris. Medierne fortæller os hele tiden hvad der nu er godt, eller hvad der absolut ikke er godt at spise. Intet under vi er forvirrede!
I mange år har man set kulhydrater som et vidunder næringsstof, og mange har troet at de bare kunne erstatte fede madvarer med ubegrænsede mængder af ris og pasta. Det var ikke noget problem dengang, men i dag er kulhydrater ikke kun en lille del af vores føde. Derfor kan man ikke bruge det motto, at kulhydrater kan man indtage i ubegrænsede mængder, uden det får konsekvenser.
Dr. Richard Heller fra Sinai School og Medicine mener at omtrent 25 % amerikanerne er insulin resistente (modstandsdygtige). Denne gruppe består hovedsageligt af overvægtige individer. Fra vores arbejde med veltrænede atleter og overvægtige mennesker ved vi at ændrer du kostens sammensætning, kan du få indflydelse på hvordan kroppen arbejder. Hvis kroppen reguleres gennem kosten er der en tendens til at du taber overflødig fedt og får et bedre helbred.
Det er ikke kun hvad du spiser der er vigtigt, det er også hvornår du spiser det.
Ved at forstå kroppens grundkemi, kan du finde det korrekte tidspunkt at indtage de rigtige næringsstoffer på. Insulin er et hormon, som styrer hvor meget der lagres som fedt. Insulin er ikke virkningsfuldt når du er vågen og aktiv, men når du sover har insulin sit højdepunkt med hensyn til fedtlagring. Det er næsten som at tænde en kontakt: Om natten lagrer insulinet fedt, om dagen når energibehovet stiger, forbrændes det så det ikke sætter sig.
Så selvom man spiser sundt kan det altså saboteres af spisning sent om aftenen. Ved at spise et stort og godt måltid sent om aftenen opfordrer man direkte kroppen til at lagre det spiste som fedt.
Du kan bruge naturens egne kræfter til din fordel, det gælder om at være smartere end insulinet. Princippet er simpelt: Del dit daglige kalorieindtag, så du spiser et par hundrede kalorier hver 3. time. Fedt og kulhydrater bør kun indtages den første halvdel af dagen (hvor du har brug for ekstra energi), og hovedsagligt fra komplekse kulhydratkilder og umættede fedtsyrer. Om aftenen kan du så indtage dine proteiner, som primært skal komme fra en mager proteinkilde.
Med disse principper i baghovedet er det nemt at forstå, hvorfor så mange mennesker er overvægtige. Det meste af befolkningen spiser små måltider i løbet af dagen, og indtager så størstedelen af deres kalorier om aftenen, hvor de vil lagre sig som fedt. Ved at ændre på antallet og tidspunktet for dine måltider, vil du uden at løfte en finger øge din fedtforbrænding. Dette er principperne bag hvad vi kalder for "måltidsmodellen".
Spencer Smith er en verdenskendt triatlet, og har bl.a. vundet ITU World Triathlon Championship 2 år i træk. En person som Spencer træner så intensivt hver dag, at de færreste nok vil tro, at han havde problemer med fedt. Spencer havde altid spist pasta om aftenen, men efter at han blev introduceret til "måltidsmodellen", har han erkendt at pasta om aftenen fik ham til at øge i fedt. Spencer spiser stadig pasta, men nu gør han det midt på dagen.
Det eneste Spencer gjorde var at placere pastaen hvor den gjorde mindst skade. Du kan gøre det samme; arbejd med din krop, i stedet for at modarbejde den. Du vil ikke kun føle dig bedre, men du vil også opnå hurtigere resultater i din stræben efter en lavere fedtprocent. Du kan roligt se bort fra mediernes hysteri, som svinger fra den ene yderlighed til den anden, men som i sidste ende misinformerer og forvirrer. Glem ikke at deres opgave er at lave sælgende overskrifter!
Til slut en lille opsummering: Kan pasta lede til vægtproblemer? JA.
Betyder det at jeg bliver nødt til at fjerne det fra min diæt? Nej.
- Dr. Scott Connelly
Viser opslag med etiketten Fedtdepoter skyldes ikke bare fedt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fedtdepoter skyldes ikke bare fedt. Vis alle opslag
Abonner på:
Opslag (Atom)