PROTEINKUREN: Hvad du bør undgå når du vil smide fedtet og blive trimmet

Selvom du måske ikke er mere end 8 kg overvægtig, slæber du rundt på energi til månedvis. I det samfund vi lever i, får du sjældent brug for så store depoter. Det gør mere skade end gavn at gå rundt med disse depoter i længere tid. Ikke mindst på psyken.

Kulhydrater er en god energikilde for kroppen, men i for store mængder bidrager det blot til en forøgelse af dine fedtdepoter. Det gælder naturligvis ikke salat, men stivelse og sukkerholdige kulhydratkilder. Når du skal tabe dig, skal du bruge færre energikilder udefra, fordi du skal omdanne kroppens overflødige fedtdepoter til energi, for at kunne forbrænde fedtet!

Det betyder ikke nødvendigvis at du skal skære drastisk ned på kalorierne, men at du skal vælge dine kalorier med omhu (og det tidspunkt på dagen du indtager dem på)! Husk at di
n krop skal forbrænde kulhydraterne først, for at kunne nå ind til fedtet.
Så mens din krop er i gang med at forbrænde kulhydraterne, er fedtforbrændingen på stand-by. Og de kulhydrater som ikke bliver forbrændt, vil blive lagret som fedt - typisk i løbet af natten.

PROTEINKUREN: Det bedste du kan gøre, er at skære drastisk ned på stivelses- og sukkerholdige kulhydrater, og i stedet basere din kost på Proteiner, masser af Salat og sunde Fedtkilder. Det vil virkelig sætte turbo på fedtforbrændingen, uden at du mister muskelmasse. Hvis du gerne vil se resultater meget hurtigt, så drop de stivelses- og sukkerholdige kulhydrater helt efter kl. 12 om formiddagen (ja, også frugt!). Hvis du gør det på den måde, vil det være en god idé at flytte indtagelsen af dine proteiner til om aftenen, hvor det vil blive lækkert med en velsmagende drinks, der tilmed stiller lækkersulten.


Når dit kulhydratlager er tomt må kroppen finde energien andre steder. Ville det ikke være lækkert at tænke på, at mens du holder dig fra kulhydraterne, er din krop i gang med at tære på dine uønskede fedtdepoter?

Husk at muskler vejer mere end fedt, men fylder meget mindre! Så fedtet er ikke det eneste du skal smide: Vægten skal ud og et stort spejl ind. Vægten er kun noget du selv kan se, men alle kan se om dit tøj strammer eller sidder løst. Lad derfor ikke vægten eller BMI'en genere dig! Lav dit mål om til en tøjstørrelse, fremfor et tal på vægten. Og tag en masse før- under- og efter billeder! Synlige resultater motiverer langt mere end et tal, der går op bare du drikker en flaske vand!


  • Få dine proteiner hver dag, så dine muskler - og dermed din forbrænding - bliver vedligeholdt.
  • Hold dig så vidt muligt væk fra stivelses- og sukkerholdige kulhydrater - især sidst på dagen! Hvis du er i tvivl om hvilke kulhydrater der er stivelses- og sukkerholdige, så undersøg det endelig, så du ikke kommer til at tilsætte masser af majs i din salat.
  • Drik masser af vand! Sæt 6 elastikker omkring din ½ liters vandflaske, og tag én af hver gang du har drukket den og fyld op på ny.
  • Protein shots er et genialt værktøj til dig der vil øge din muskelmasse - og dermed din forbrænding. Fordi protein shots er fri for alt det overflødige (fedt, sukker, mælkesukker og kulhydrater), kan du være sikker på, at du kun får det du skal bruge – proteiner i deres reneste form – og intet andet!
  • Indtag et shot lige efter træning. Vent med at spise andet i 45 minutter, for at udnytte after-burn effekten, hvor kroppen tærer på fedtet fordi kulhydratdepoterne er udtømte.
  • Du kan også prøve at indtage et protein shot 45 minutter før hvert hovedmåltid. Det vil automatisk få dig til at spise færre kulhydrater, og sørge for at du får proteiner nok, så du nedbryder fedt frem for muskler.

Ingen kommentarer: